Infektion af tandnerve- Rodbehandling kræves!
Kan I forklare: hvad er en rodbehandling
Når et hul (cariesangreb) kommer for tæt på nerven, hvis der er en dyb fyldning tæt på nerven eller hvis tanden er blevet slået kan det ske, at nerven i midten af tanden have taget skade – og det gør ondt! Derfor skal nerven fjernes inde i tanden og det efterladte hulrum udrenses. Tanden kan have mange nervekanaler, det gælder særligt for kindtænderne.
Vi har ekspertise i udførelse af rodbehandling. Vores klinik ligger på Havnegade i Rudkøbing – blot 20 minutters kørsel fra Svendborg.
Ved en rodbehandling fjerner man resterne af nerven i lokalbedøvelse, det gør derfor ikke ondt at få lavet en rodbehandling! Den udrensede nervekanal fyldes så op med et pasta-agtigt materiale, og der afsluttes med en fyldning. Således har man tilbage en fuldt funktionsdygtig tand, dog uden nerve. Klinikhuset Klitgård har stor erfaring inden for rodbehandlinger og benytter kun det bedste og mest moderne udstyr.
Du er altid velkommen til at kontakte os, enten pr telefon eller pr email. Eller besøg os i Rudkøbing. Hvis du kommer i bil fra for eksempel Svendborg, tilbyder vi gratis parkering lige ved døren, og busser fra Svendborg holder cirka 10 minutters gang fra vores klinik.
Efter en rodbehandling:
I dagene efter en rodbehandling kan man godt opleve lette, forbigående smerter og tyggeømhed i området, hvor rodbehandlingen er blevet lavet. Det skyldes at rodspidsområdet skal have lov til at hele. Hvis smerterne er vedvarende og tiltagende, skal man kontakte sin tandlæge.
Man kan ikke give en garanti for, at behandlingen altid lykkes. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetoder der anvendes, vil en optimal udført rodbehandling lykkes i 80-95 % af tilfældene.
Da en rodbehandlet tand ofte i forvejen enten har haft et stort hul eller en stor fyldning, og derved er svækket, anbefales det at forsyne tanden med en krone for at beskytte tanden mod fraktur. Din tandlæge vil ofte give dig en vejledning om hvornår denne behandling skal foretages efter færdiggjort rodbehandling, for at sikre din tand langsigtet.
Ring til os på 6251 2040 og få en snak med os om rodbehandlinger. Vi er til at tale med!
Du er desuden velkommen til at kigge ind til os. Vi bor i Rudkøbing på Langeland, blot 20 km fra Svendborg