Akut tandlægehjælp efter rideulykke

Katja Skov var kun 12 år, da den ene fortand blev hamret ud mod asfalten. Et hurtigt indgreb, løbende behandling og en operation nu 10 år senere har gjort lykke 

Af Lars Rasmussen, Vid & Sans

En solrig lørdag eftermiddag i sommeren 1998 tager Katja Skov som så ofte før på ridetur sammen med sin veninde i området omkring Gesinge på Tåsinge. Den madglade hest, Jimbo, fristes pludselig af nogle grønne marker, og idet den skifter retning og tempo, glider sadlen ned på siden og Katja falder af. Den ene fod hænger fast i stigbøjlen, så hun slår hovedet mod asfalten flere gange, mens hesten løber i trav. Heldigvis har hun hjelm på, og til sidst glider foden ud af ridestøvlen.

Hun besvimer nogle minutter. Veninden henter hjælp ved den nærmeste gård, og de får fat i Katjas far, som lige er kommet hjem ude fra marken. Han kører hende straks til skadestuen, og senere kommer også hendes mor derned. Hun arbejder på sygehuset i denne periode, og er hurtigt hos dem.

En tand er slået ud, og Katja tror det er en mælketand, men det viser sig at være en blivende fortand. På det tidspunkt er der ingen tandlæger tilknyttet sygehuset i weekenden, så sygeplejersken siger, Katja må vente til mandag. Det vil hendes far slet ikke høre tale om, så han finder en telefonbog og slår Ole Klitgård op. Kort efter stiller Ole på skadestuen.

– Kør hjem efter tanden, beordrer Ole, og ved et rent held finder hendes far den mellem hjulsporene, så han kan lægge den i en bøtte med ren væske, som han har fået med, og han kører tilbage til skadestuen med den i en fart.
Der er gået ca. to timer nu, og prognosen er ikke god, men tanden kan bruges til at holde på knoglen. Derfor skrider Ole Klitgård til handling.

Lynaktion
– Ole stikker resolut en bedøvende sprøjte i ganen på mig, presser tanden på plads og syr den fast, fortæller Katja Skov.
– Jeg har altid været bange for tandlæger, og jeg kunne have slået Ole ned der. Det gjorde vildt ondt, husker hun, selv om hun godt er klar over, at det blev gjort professionelt.

Desværre holder det kun nogle timer, før tanden glider løs, og Ole Klitgård må forstyrres på sin fridag igen. Alle kører til klinikken i Rudkøbing, hvor Ole får den limet fast til tænderne ved siden af.
– Ole er god til at fortælle, hvad han gør, og han kan både være sjov, drillende og rigtig flink, og når der så er noget, der SKAL gøres, gør han det hurtigt og sikkert, forklarer Katja.

Tanden bliver i første omgang reddet, men Katja må have en rodbehandling for at undgå en blå tand, og efter et par år må hun have den skiftet ud med en plasttand for at bevare sit bid.

– Jeg har gået til efterbehandling flere gange om året lige siden, og Ole har sagtens kunnet håndtere, at jeg er noget af en ”piveskid” i en tandlægestol, fortæller Katja grinende.
– Nu efter at jeg som voksen er flyttet til Odense, lader jeg stadig ikke andre tandlæger give mig større behandlinger, forklarer hun.

Tandoperation 

Målet har været at få sat en ny implantat fast og lavet en ny tand, men så længe Katja voksede, kunne det ikke lade sig gøre. Efter 10 år lykkedes det efter grundige forberedelser – bl.a. røntgenoptagelser og afstøbninger af det lette overbid.

I dag er Katja Skov lykkelig for resultatet.
– Den dag, jeg skulle opereres, skulle jeg sluge en stor, bedøvende pille fra start, men det har jeg aldrig kunnet, fortæller Katja.
– Ole tog pillen, gik ud i køkkenet, og kom tilbage med en mast pille i noget vand på en ske, og før jeg anede det, havde han proppet det i halsen på mig. Lidt voldsomt – men ellers havde jeg nok ikke fået det gjort, smiler hun.

Resten af behandlingen husker hun som mindre problematisk, selv om hun godt er klar over, at det har krævet en god håndværker.
Katja Skov er i dag taknemmelig for, at rideulykken ikke kom til at ødelægge hendes udseende og liv, og efter flere overvejelser om sin professionelle fremtid har hun nu besluttet sig, hvad hun vil.
– Jeg vil uddanne mig til falckredder, proklamerer hun.