Anders Eggert i knibe?

Mandag den 13. for Anders Eggert

Af Lars Rasmussen, Vid & Sans

Anders Eggert (tidligere GOG Svendborg TGI), som nu er skiftet til Flensburg-Handewitt, har altid haft noget med ”mandag den 13.”. For ham og hans gamle ven i Silkeborg har det været en mere uheldssvanger dato end ”fredag den 13.”, og mandag den 13. februar 2006 fik Anders Eggert det dramatisk bekræftet.
GOG-herrerne spillede hockey under deres sædvanlige mandagstræning i Gudmehallerne.

– Vores målmand Bent Møller driblede for første gang nogensinde forbi én og kom direkte imod mig, foklarer Anders Eggert.
– Han skød bolden til venstre for mig, og jeg strakte mig og stak staven ud for at stoppe boldden, men Bent gik samme vej, og vi tordnede hovederne sammen, fortæller han.

Blod og hår
I sekunderne efter det voldsomme sammenstød tog Anders sig til munden og spyttede lidt ud for at se, om der var blod. Det var der. Masser. Og hår fra Bent Møller, som han havde bidt 4½ centimeter flænge i. En stor tandstump var i farten røget ud og lå på gulvet!

– Det gjorde ikke specielt ondt, men jeg gik ud for at se i et spejl, hvor slemt det var. Jeg fik da lidt af et chok, da jeg så, at den ene fortand var brækket ved roden og den anden var bøjet helt ind i munden, fortæller Anders.

Stregspiller Peter Svensson tog hurtigt både Bent og Anders med i bilen og drønede mod Svendborg. Bent skulle på skadestuen for at få flængen syet, og Anders blev kørt hjem til Ole Klitgaard, som privat bor i Svendborg. Med sig i en plasticpose havde han stumperne af den brækkede tand.

Hurtig aktion
– Jeg kendte ikke Ole Klitgaard, men både Arne Buch (direktør) og Carsten Albrektsen (cheftræner) anbefalede ham, og der var ligesom for langt hjem til min egen tandlæge, Ole i Silkeborg, fortæller Anders. – Det tog da heller ikke Klitgaard mange øjeblikke, før han fik aftalt med sin klinikassistent, at vi alle sammen skulle mødes med det samme på klinikken i Rudkøbing, fortæller han.

Ole Klitgaard limede tanden, der var brækket i seks stykker, men bagpå måtte han sætte plastic på. Den anden fortand blev brækket tilbage på plads, da bedøvelsen virkede. En hjørnetand var iøvrigt blevet til en rokketand, mens undermunden stort set var uskadt.

Kunne ikke trække vejret

Anders Eggert er ikke en, der tænker så meget over det kosmetiske. Men smerten. Den var han bange for.
– De første to dage gjorde det faktisk ikke ondt, så jeg tænkte, at det bare gik super. Men så tog den fat fra om torsdagen og i hele den næste uge, fortæller Anders.
– Jeg måtte spille med en monsterstor tandbeskytter, og det var næsten det mest irriterende, for jeg kunne ikke trække vejret ordentligt, og de næste kampe blev elendige, indrømmer han.

Han måtte helt blive ude, da holdet skulle spille mod hans gamle klub Silkeborg/Voel, og i topopgøret mod Kolding var han ikke så klar, som han troede.
I Europacup-kampen mod Göppingen blev det helt galt, hvor den ellers sikre straffeskytte brændte tre ud af fire skud.

– Jeg var ubevidst mere forsigtig, jeg sprang ikke så tæt ind på forsvaret fra fløjen, så det var lettere for forsvaret at pakke sig på midten, forklarer Anders Eggert. – Noget af det var tandskadens skyld, men samtidig havde jeg lige fået tilbud fra min drømmeklub, Flensburg-Handewitt, så jeg var åbenbart ikke 100% på banen, konstaterer han.

Måske mén
På klinikken fik Anders Eggert taget en afstøbning af tænderne, og efter kort tid fik han en ny tandbeskytter, der passer fuldstændig i munden. Han hare brugt den, når han spillede, og om natten, hvor han ellers ubevidst ligger og rokker med tænderne.
Når man ser Anders blot en måned efter ulykken, kan man kun se, at den ene tand er blevet blå. Man kan ikke se, at han må lukke munden, når han er ude i vinterkulden, for ikke at mærke en isnende smerte i den sammenlimede tand.

Anders får den blå tand rodbehandlet og bleget, inden han får en krone på, og efter nogle få behandlinger over nogle uger, er han kampklar igen.
Om han får varige mén af uheldet er usikkert.

I de bedste hænder
– Jeg har ikke kunnet være i bedre hænder, for det har faktisk både været sjovt og hyggeligt, selv om det var en voldsom tur, siger Anders Eggert.
– Ole, Mads og Rikke har været dygtige og søde, og jeg har hele tiden fået meget klart at vide, hvad de gjorde, og hvad jeg skulle forvente mig. Så jeg har ikke engang været nervøs for at komme til behandling, fortæller han.